
459 har set denne side ialt, 1 har set denne side i dag
De fire 1-1 punkter på brættet, på japansk kaldet for ichinoichi (一の一) har den egenskab, at de hver kun har 2 friheder, da punkterne ligger i hjørnerne.
På billedet er de markeret med x og på et 19×19 spillebræt svarer det til koordinaterne: A1, A19, T1 og T19.

På samme måde som 1-2 punktet har 1-1 punktet stor betydning for en spillers overlevelse i hjørnet. 1-1 punktet er ofte et vital punkt i ”liv og død” strategier og Go problemer. Forskellen mellem liv og død kan handle om mange point for hver spiller.
Se: Liv og død
1-1 punktet er et godt sted, at lave et øje, da den kun kræver sten på 1-2 punkterne og hvis modstanderen ikke kan kontrollere 2-2 punktet:

På billedet ses 2 hvide sten i 1-2 punkterne. Den har lavet et øje i A1 markeret med a. Hvis hvid kontrollerer punktet B2 markeret med b, så er det et effektivt øje.
1-1 punktet kan også være genstand for ko situationer, da det kun kræver 5 sten før der kan være ko i hjørnet:

Hvis Sort lægger sten 1, så erobres den hvide sten i koordinat B1. Det er en ko situation, da Hvid har mulighed for at lægge en sten i B1, hvorefter den oprindelige situation opstår. Derved tvinges Hvid til at foretage et andet træk på brættet eller passe, før B1 eventuel igen kan spilles.
Se: Ko
Denne side er fra “Den Danske Go Encyklopædi” og licenseret under en Creative Commons Kreditering 4.0 International-licens

– Siden er sidst opdateret 26. december 2021 Kl. 14:24