Historien om krigsherren der fik Go som medicin

Go historier for børn og andre

 1,081 har set denne side ialt,  2 har set denne side i dag

(Til oplæsning for børn og andre. Genfortalt af Henrik Falk)

Der var engang en berømt kinesisk krigsherre kaldet Cao Cao, som samlede en stor hær. Han ville erobre landet mod syd og trænede sine soldater grundigt.

Da hans hære var klar, rejste de om sommeren mod syd. Men han mødte hård modstand og da det blev november brød det store slag om Chibi ud.

Cao Cao led et frygteligt nederlag og måtte flygte i desperation. Han rejste hjem meget nedtrykt og han nægtede at lade nogle gæster besøge ham.

En dag kom hans hustru ind på hans værelse og sagde: “En gammel ven er kommet for at besøge dig.”

Da Cao Cao nægtede at møde sin ven, da hustruen: “Du skal se ham, for han har bragt medicin med, så du ikke er så nedtrykt mere.” Så tog hun en smuk kasse frem med et Go sæt inden i.

Da Cao Cao så den smukke kasse med Go sættet, sagde Cao: “Er Shan Zi Dao her?” Da hans hustru nikkede accepterede Cao Cao at møde ham.

Shan Zi Dao var en meget dygtig Go spiller, som før i tiden ofte var kommet i Cao Cao’s hus for at spille Go. Men fordi Cao Cao havde haft travlt med at erobre verden, så havde han ikke spillet Go i mange år.

Shan Zi Dao kom for at fortælle Cao Cao, at kom for at sige farvel, fordi han havde besluttet sig for at blive munk i et kloster.

Da Cao Cao spurgte Shan Zi Dao hvorfor han ville være munk, svarede han: “Jeg tabte et spil Go og blev meget nedtrykt.”

Cao Cao trøstede ham ved at sige: “At vinde eller at tabe er meget almindeligt i Go. Hvorfor tager du det så alvorligt?”.

Shan Zi Dao varede så: “At spille Go har meget til fælles med at kæmpe et stort slag. At tabe et slag er ingen grund for ikke at se dine gæster.”

Cao Cao indså med det samme hvad Shan Zi Dao mente, så han undgik at snakke mere om det. Han udfordrede Shan Zi Dao til et spil Go.

De spillede tre spil Go, hvor Shan Zi Dao vandt de to af dem.

San Zi Dao sagde så til Cao Cao: “Jeg vandt de to første spil ved held og du vandt det sidste spil med klogskab. Kan du se, at disse spil og slaget ved Chibi kan sammenlignes?”

Cao Cao udbrød: “Ah, du har åbnet mine øjne! Nu forstår jeg det!”

Siden disse tre spil Go var Cao Cao ikke nedtrykt mere og hans fortsatte resten af sit liv med at være en stor krigsherre.



Denne side er licenseret under en Creative Commons Kreditering 4.0 International-licens
Creative Commons-licens.

– Siden er sidst opdateret 20. juli 2021 Kl. 17:39

Henrik Falk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *