De japanske Go regler

 2,254 har set denne side ialt,  4 har set denne side i dag

De japanske Go regler er et af flere Go regelsæt, men det er det mest benyttede i vesten.

Der findes også andre slags regelsæt, som f.eks. de kinesiske Go regler. Men dem ligesom andre regelsæt kan man se bort fra, som begynder.

Reglerne er officielt skrevet på japansk. I det følgende har jeg oversat reglerne til dansk fra den officielle engelske version af reglerne. Jeg har forsøgt at oversætte dem i et så let forståeligt sprog som muligt. Skulle nogle sætninger kunne oversættes bedre, så giv mig gerne besked, og endnu bedre med forslag. Hvis du er interesseret i at læse de officielle regler på engelsk, så har jeg angivet link til dem nederst i artiklen.

Der er 14 regler(kaldet artikler) i de japanske Go regler. I denne artikel har jeg valgt at præsentere dem, som de er defineret, og uden kommentarer.

Det burde være nok til at komme i gang med at spille. Der er ingen grund til vente med at spille Go, bare fordi nogle af reglerne måske kan virke lidt kringlede af forstå.

I praksis vil der nok opstå mange situationer, hvor du som begynder eller let øvet kommer i tvivl om fortolkning af reglerne i forskellige situationer under spil. Derfor tænker jeg, at skrive en udgave af de japanske regler med tilføjelse af illustrationer, kommentarer og fortolkninger.

De japanske Go regler

Artikel 1. Spillet Go

Go er et spil, hvor to spillere konkurrerer i færdigheden, for at se, hvem der kan få det største territorie, indtil spillet stopper i henhold til artikel 9. Et “spil” henviser til de træk, der spilles indtil “slutningen af spillet.”

Artikel 2. Spillet

Spillerne kan skiftevis spille et træk ad gangen. En spiller spiller de sorte sten, hans modstander de hvide sten.

Artikel 3. Spillepunkt

Spillebrættet er et gitter med 19 vandrette og 19 lodrette linjer, der danner 361 kryds. En sten kan lægges på ethvert ledigt kryds (kaldet et “tomt punkt”), som artikel 4 tillader at kunne eksistere. Det punkt, hvorpå en sten lægges, kaldes stenens “spillepunkt”.

Artikel 4. Sten, der kan eksistere på brættet

Efter et træk er afsluttet, kan en gruppe af en eller flere sten, tilhørende en spiller, eksistere på spillebrættets spillepunkter, hvis det gælder, at den har et vandret eller lodret tilstødende tomt punkt, som kaldes en “frihed”. Ingen gruppe af sten uden frihed kan eksistere på tavlen.

Artikel 5. Erobring

Hvis en eller flere af modstanderens sten, på grund af spillerens træk, ikke kan eksistere på brættet i henhold til den foregående artikel(Artikel 4), skal spilleren fjerne alle disse af modstanderens sten, der kaldes “fanger”. I dette tilfælde er trækket afsluttet, når stenene er blevet fjernet.

Artikel 6. Ko

En formation på brættet, hvor spillerne skiftevis kan fange og generobre en modstanders sten, kaldes en “ko.” En spiller, hvis sten er blevet erobret i en ko, kan ikke genfange i ko i næste træk.

Artikel 7. Liv og død

1. En gruppe siges at være “i live”, hvis den ikke kan erobres af modstanderen, eller hvis det at erobre dem ville gøre det muligt, at spille en ny sten, som modstanderen ikke kan erobre. Grupper, der ikke er i live, siges at være “døde.”

2. Når sten skal bekræftes som døde eller levende efter at spillet er stoppet, ifølge artikel 9, er en generobring i den samme ko forbudt. En spiller, hvis sten er blevet erobret i en ko, må dog gerne erobre i den ko igen, efter at have sagt pas en gang.

Artikel 8. Territorie

Ledige punkter omgivet af levende sten hos en spiller, kaldes “øjepunkter”. Andre tomme punkter kaldes “dame”. Sten, der er i live, men som har dame, siges at være i “seki”. Øjepunkter omgivet af sten, der er i live, men ikke i seki, kaldes “territorie”, og hvert øjepunkt tæller som et territorie point.

Artikel 9. Spillets afslutning

1. Hvis en spiller siger ”pas”, når det er hans tur, og modstanderes derefter gør det samme, så stopper spillet.

2. Efter, at spillet er stoppet, afsluttes spillet ved begge spillere enige om at det er afsluttet, og de har en aftale om stenenes liv og død på brættet og territorier.

3. Hvis en spiller anmoder om en genoptagelse af et stoppet spil, har modstanderen forpligtigelse til at gøre det, og har ret til at spille først.

Artikel 10. Spillets resultatet

1. Hvis der er opnået enighed blandt spillerne om, at spillet er slut, så fjerner hver spiller alle sine modstanders døde sten fra sine territorier og lægger dem over til sine fangede sten.

2. En spillers fangede sten lægges derefter i tomme punkter i modstanderens territorier, og territoriets tomme punkter tælles og sammenlignes med modstanderens. Spilleren med mest territorie vinder. Hvis begge spillere har samme antal tomme punkter i deres territorier, så er spillet uafgjort og dette kaldes en ”jigo”.

3. Hvis en spiller er uenig i resultatet, skal begge spillere genbekræfte resultatet, ved for eksempel, at genspille spillet.

4. Når begge spillere har bekræftet resultatet, kan resultatet under ingen omstændigheder ændres.

Artikel 11. Fratræden – en spiller giver op

Under et spil kan en spiller afslutte spillet ved at indrømme sit nederlag. Dette kaldes “fratræden”. Modstanderen siges at “vinde ved fratræden.”

Artikel 12. Intet resultat

Når den samme position af stenene optræder igen på brættet under et spil, og spillerne er enige, så slutter spillet uden resultat.

Artikel 13. Begge spillere taber

1. Hvis spillerne finder et effektivt træk, som vil påvirke resultatet af spillet, efter at spillet er afsluttet ifølge artikel 9, taber begge spillere.

2. Hvis en sten på brættet er blevet flyttet under spillet, og spillet er fortsat, fortsætter spillet med stenen lagt tilbage til dets oprindelige position. Hvis spillerne ikke kan blive enige, taber begge spillere.

Artikel 14. Øjeblikkelig tab af spillet

Overtrædelse af ovenstående regler medfører øjeblikkeligt tab af spillet, forudsat at resultatet ikke er bekræftet af begge spillere endnu.

Lidt historie om de japanske Go regler

Nihon Ki-in(Japans Go Institut) er en japansk professionel Go organisation.

Kansai Ki-in er også en af de professionelle organisationer i Japan. Den etablerede en vestlig afdeling kort efter 2. verdenskrig.

Disse to organisationer benyttede Nihon Ki-in’s Go regler fra 1949 som udgangspunkt for at etablere de ”japanske Go regler” i 1989.

Disse regler blev fulgt af ordene: ”Disse regler skal anvendes i en god fornuftig ånd og i gensidig tillid mellem spillerne”.

Go ordliste til artiklen

Her er de vigtigste ord og begreber, som er benyttet i denne artikel.

Afslutning

Et spil er afsluttes, når:

• Begge spillere har sagt pas lige efter hinanden. Se artikel 9 – punkt 1 i ”De japanske go regler”
• Begge spillere er enige om, at spillet er slut. Se artikel 9 – punkt 2 i ”De japanske go regler”

En afslutning af spillet er ikke det samme som en spillers fratræden. Hvis en spiller fratræder , når vedkommende skal trække, så har spilleren tabt. Se artikel 11 i ”De japanske go regler”

Dame

De tomme punkter på brættet, hvor ingen af spillerne kan lave territorie. Disse punkter kaldes også for neutrale punkter.

Død/Døde

Grupper(Én sten er også en gruppe), der er ikke er i live, siges at være døde.

En gruppe af sten er døde, hvis

• den kan fanges af modstanderen
• en gruppe erobres, og det stadig er muligt at spille en ny sten, som modstanderen ikke kan fange

Se artikel 7 – punkt 1 i ”De japanske go regler”.

Erobring

En spiller erobrer en modstanders gruppe ved, at spilleren i et træk fratager modstanderens gruppe alle sine friheder, hvorefter gruppens sten fjernes fra brættet.

Fange

En fange, er en sten, som er fjernet fra brættet efter en erobring.

Fanget

En gruppe er fanget, hvis den kan erobres i modstanderes næste træk.

Fratræden

Et andet ord er resignation, også et dansk ord, som er det engelske ord der benyttes i de officielle japanske regler oversat til engelsk. Jeg har valgt, at benytte ordet fratræden, da det er mere generelt forståelig.

Frihed

En gruppes friheder er de frie punkter, som omgiver gruppen, hvor der kan lægges en sten.

Hvis gruppen består af et eller flere øjne, så tælles frihederne ved at tælle:

• de ledige punkter i øjet, hvor spilleren kan lægge en sten, så gruppen bliver større
• plus de friheder, som omringer gruppen

Genspille

Hvis en spiller er uenig i spillets resultat, skal resultatet kunne bekræftes af begge spillere igen.

Dette kan ske ved at genspille spillet.

Se artikel 10 – punkt 3 i ”De japanske go regler”

Gruppe

En gruppe sten, består af sten, som ligger sammenhængende på brættet, dvs. hver sten har mindst en vandret eller lodret sten af samme farve liggende ved siden af.

Bemærk at én sten også er en gruppe.

Illegalt træk

Et træk, hvor egen gruppe af sten øjeblikkeligt vil blive erobret af modstanderen. Altså et træk, hvor ens gruppe får nul friheder.

Japanske Go regler

I Europa spiller man med de japanske Go regler. Der findes også andre regler, som spilles i andre dele af verden.

Jigo (Uafgjort)

Jijo er den japanske betegnelse for at spillet er uafgjort Spillet er uafgjort, når begge spillere har samme antal punkter i deres territorier. Før antallet af punkter tælles, skal artikel 10 punkt 1 og 2 i ”De japanske go regler” være opfyldt.

Ko

En formation på brættet, hvor spillerne skiftevis kan fange og generobre en modstanders sten, kaldes en “ko.” En spiller, hvis sten er blevet erobret i en ko, kan ikke genfange i ko i næste træk.

Måske er det nemmere, at huske ved at forestille sig, at brættet aldrig må se ud på den samme måde, efter andet efterfølgende træk.

Altså hvis vi har en ko formation. I de 3 efterfølgende træk, så må bordet ikke se ens ud i træk 1 og 3. Dvs. når træk 2 spilles, skal det foregå på et andet sted på brættet. Først i træk 4, hvis det er muligt, kan spilleren genfange modstanderens sten.

Ko reglen sikrer, at spillerene ikke skal ende i en uendelig løkke.

Se artikel 6 i ”De japanske go regler”.

Levende

En levende gruppe sten er en gruppe, hvor modstanderen ikke kan erobre gruppen i et træk.

Eller, hvis hvis modstanderen erobrer ens gruppe og det er muligt at lægge en sten, så modstanderen ikke kan fange den.

Sten, der ikke er i live, siges at være “døde”.

Liv/I live

En gruppe er i live, hvis den er levende. Se: Levende

Pas

Hvis man siger pas betyder det, at man springer sit træk over og lader modstanderen trække.

• I ko situation
  Hvis man af strategiske grunde har brug for at fange i ko, så skal man sige pas i næste træk, før man fanger i ko igen. Se artikel 7 – punkt 2 i ”De japanske go regler”.
• Hvis træk ikke kan findes
  Hvis en spiller ikke kan finde en mulighed for at trække. Dette sker ved spillets slutning, men kan optræde, hvis spilleren ikke har erfaring nok til at finde et muligt træk.
• Ved spillets afslutning
  Hvis en spiller ikke ønsker at trække mere. Se artikel 9 – punkt 1 i ”De japanske go regler”.

Resignation

Hvis en spiller givet op under spillet, dvs. resignerer, så har modstanderen vundet spillet.

Se: Fratræden

Resultat

Resultatet af et afsluttet spil afgør, hvem som vinder spillet. Summen af en spillers ledige punkter i alle sine territorier kaldes for spillerens antal point. Resultatet er en sammenligning af point mellem de to spillere, og den med flest point har vundet.

Der er dog en ekstra regel gældende, som ikke står i de officielle japanske regler. Da sort har en fordel ved at starte, så kompenseres hvid med et antal points, som lægges til hvid spiller. Denne regel vil jeg ikke gennemgå her, men i den ”Lille Go ordbog”.

Seki (mutual life)

Grupper, som er levende, men er i dame, siges at være i seki.

I sin simpleste form, så er det to levende grupper, som deler friheder, hvor ingen af dem kan lægge en sten, uden at dø.

Spillepunkt (point of play)

Det punkt på brættet, hvor en spiller lægger sin sten i sit træk.

Territorie

Øjepunkter omgivet af sten, der er i live, men ikke i seki, kaldes “territorie”

Tomt punkt (Empty point)

Et ledigt punkt på spillebrættet, hvor der kan lægges en sten på.

Uafgjort

Se: Jigo

Øjepunkt

Øjepunkter er de tomme punkter på brættet, hvor ingen af spillerne kan lave territorie.

Kilder

De officielle japanske Go regler på engelsk
http://www.cs.cmu.edu/~wjh/go/rules/Japanese.html

– Siden er sidst opdateret 13. august 2021 Kl. 11:54