Hørt og læst om Go – September 2021

JNOGP-1-1 Review Kjeld Petersen Finn Nørgaard

 865 har set denne side ialt,  5 har set denne side i dag

Her kan du finde korte historier om, hvad jeg har læst og hørt om Go i Danmark og udlandet, som jeg finder interessant. Jeg tilføjer løbende historier i løbet af måneden, så hold øje med nyt indhold.

European Go Journal har fået sin egen hjemmeside

Hvis ikke du er opmærksom på det, så udgives der et udmærket Go tidsskrift i Europa med titlen: “European Go Journal”, som udkommer hver måned. Tidsskriftet er støttet af “European Go Federation”, som er paraplyforbundet for bla. Dansk Go Forbund, som er forbund for de danske Go klubber.

Indtil nu har det kun været muligt at abonnere på det via Patreon, og man har ikke kunne købe tidligere numre. Nu har “European Go Journal” fået sin egen hjemmesiden, hvor du bla. kan gøre dette.

Tidsskriftet har fået vokseværk, og har nu mere end 245 abonnementer og kerneteamet bag tidsskriftet er på 10 personer.

Hvis du vil følge med i international Go med fokus på Europa, så kan jeg anbefale tidsskriftet.

Læs mere om nyheden her:

European Go Journal: Progress Report and Announcement of Website

https://eurogofed.org/index.html?id=319

Her er link til tidsskriftets hjemmeside:

https://eurogojournal.com/

Danmarksmesterskaberne i Go 2021 afholdes i slutningen af efterårsferien i Aarhus

Den 22 – 24. oktober 2021 afholdes der Danmarksmesterskabet i Go 2021 i Aarhus. Over tre dage og seks runder vil der blive kæmpet om at blive årets danmarksmester.

Sidste år vandt Mathis Isaksen over vinderen af de tre foregående års danmarksmesterskaber, Søren Ohlenbusch. Det bliver spændende om Søren vil forsøge at tage titlen tilbage, eller kampen ligger et helt andet sted.

Jeg kan ikke helt gennemskue om der er offentlig adgang til turneringen, da der ifølge invitationen står: “Pga. Folkestedets regler skal hoveddøren være lukket og man skal lukkes ind.”

Jeg regner selv med, at deltage i turneringen og vil naturligvis skrive om begivenheden.

Du kan læse mere om DM i Go 2021 her: https://aarhusgoklub.wordpress.com/turneringer/dm2021/

Danmark har fået sin første YouTube kanal dedikeret til Go

Ringsted Go Klub har oprettet den første YouTube kanal i Danmark dedikeret til brætspillet Go.

Klubben vil offentliggøre forskellige Go videoer fra klubben og fra turneringer.

Lige nu har de offentliggjort videoer med gennemgange af spil i “John Nielsen Online Grand Prix 2021/2022”.

Du kan finde YouTube kanalen her:
https://www.youtube.com/channel/UC6WP5BCOLiJG-vFP_Ft7IHA

Husk at trykke “Abonner”, så du kan følge kanalen fremover.

– Siden er sidst opdateret 10. oktober 2021 Kl. 14:35

Henrik Falk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *