Hvad er brætspillet Go

Hvad er brætspillet Go

 359 har set denne side ialt,  1 har set denne side i dag

Go er et strategisk brætspil, der oprindeligt stammer fra Kina og har siden spredt sig til hele Asien, og derefter til hele verden. I Kina kaldes det Weiqi (围棋), i Japan for Igo (碁) og i Korea for Baduk (바둑). Udenfor Asien benyttes mest ordet ”Go”, som er en forkortelse af det japanske ord Igo.

Go er et flere tusind år gammelt brætspil, og det ældste brætspil, som stadig spilles den dag i dag.

I det gamle Kina eksisterede der fire lærde kunstarter: Musik (琴), kalligrafi (书法), maleri (画) og Go (棋). Hvis du spillede Go søgte du dannelse.

Go har grundlag i den tidlige kinesiske kultur, filosofi og religion, men der har også været indflydelse fra omkringliggende landes filosofier. Derfor minder Go ikke om noget spil, vi ser andre steder i verden.

I dag spilles Go af millioner af mennesker i verden, dog hovedsageligt i Asien. Det er faktisk det mest spillede brætspil i verden.

Brætspillet Go

Go spilles mellem 2 personer, hvor det gælder om at vinde det største territorie, altså område på brættet. Brætspillet Go handler altså om, at vinde ved, at få størst indflydelse og ikke ved at dræbe sin modstander, som f.eks. i skak.

Spillerne skiftes til at lægge en sten(som er spillets brikker) på brættet, og en sten bliver liggende på samme punkt til spillet er slut, medmindre modstanderen erobrer den.

Go har nogle meget få spilleregler. Det består af et spillebræt og to bunker sten i hver sin farve.

Derfor kan alle lære, at spille sit første spil Go på meget kort tid, og derfra er hvert kommende spil en rejse.

Jo mere du spiller, jo klogere bliver du og jo mere udfordrende bliver det. Du vil hele tiden opdage nye strategier og taktikker, uanset hvor god du bliver til spillet.

En analogi kan være, at Go svarer til at lære et nyt sprog. Hvor flydende vil du kunne sproget?

Brættet

Selve brættet hedder goban på japansk, og består af 19 vandrette og 19 lodrette linjer, hvor man lægger henholdsvis sorte og hvide sten. Disse sten kaldes go-ishi. Når jeg skriver linjer, så er det fordi man lægger stenen der, hvor linjerne krydses, og ikke på et felt, ligesom i skak. Der er altså 361 muligheder for at lægge den første sten.

I den vandrette retning har hver linje tilknyttet et tal og lodret et bogstav. Hvert punkt på brættet har altså et unikt navn, f.eks. c7. På den måde kan et spil dokumenteres ligesom i skak.

Der er 9 felter på et 19×19 bræt, som har en særlig betydning. De er markeret med et sort punkt og benyttes til noget som kaldes handicap. Det kommer jeg senere ind på. Disse punkter kaldes stjernepunkter, eller på japansk hoshi.

Hvordan man spiller

Den spiller som begynder, har de sorte sten, og den anden spiller har de hvide sten. Spillerne kaldes henholdsvis for sort spiller og hvid spiller.

Hver spiller skiftes til at lægge en sten på brættet. Man rykker altså ikke rundt på stenene under spillet. Sten fjernes kun, når en regel bliver opfyldt, at en spiller har omkranset/omringet en modstanders sten. Ellers fjernes sten aldrig fra brættet. Det er tilladt, at melde pas, hvilket betyder, at man ikke kan finde et sted, at placere sin sten, hvilket sker i spillets slutfase.

Eksempel 1 – Frihedsgrader

En gruppe sten er erobret, når den har 0 frihedsgrader. 1 sten er også en gruppe.

På dette billede ses 4 situationer på brættet. I situation A har sort sten 3 frihedsgrader markeret med krydser. I situation B har sort sten 2 frihedsgrader og i situation C 1 frihedsgrad. I situation D er sort sten erobret og fjernet fra brættet, da den havde 0 frihedsgrader.

Du må ikke lægger en sten, så den har 0 frihedsgrader. Det kaldes selvmord og er et illegalt træk. Det samme gælder for grupper af sten. Du må ikke tilføje en sten til en gruppe, så gruppens samlede frihedsgrad er 0. I Eksempel D ovenfor er det ikke tillads for sort, at spille på R4, da det vil være selvmord.

Eksempel 2 – Territorie

En spillers territorie består af et omkranset område på brættet. Hvert ledigt punkt i territoriet giver 1 point. Hvis der ligger en sten i modsat farve i territoriet, så giver det også 1 point. Dvs. ledige punkter giver 1 point og punkter med sten af modsat farve giver 2 points.

På billede foroven ses 4 situationer på brættet. I situation A har hvid omkranset 2 punkter og får 2 points. I situation B får hvid 3 points(1 for det ledige punkt og 2 for det punkt, hvor de sorte sten befinder sig). I situation C får hvid 5 points og i situation D får hvid 4 points.

Når man tæller points sammen efter at spillet er afsluttet, så tæller man de sten med, man har erobret af modstanderen. Så hvis hvid i eksempel A havde omkranset de to tomme felter, ved at erobre 2 sorte sten, så lægges der 2 point til hvids resultat.

Eksempel 3 – Territorie – Levende og døde grupper

På billedet foroven ses situationerne A og B, hvor man nemt kunne tro, at hvid havde vundet territorierne. Men det er ikke korrekt. Det skyldes, at hvid på ingen måde er i stand til at erobre de sorte grupper. Det er nemlig selvmord, at lægge en sten i en modstanders gruppe, hvis stenen får 0 frihedsgrader, uden at den erobrer gruppen.

Grupper, som ikke kan erobres siges, at være levende. Et karakteristika for disse grupper, er at de har 2 øjne, dvs. enlige punkter omkranset af samme farve. Så for at være levende skal en gruppe have mindst 2 øjne. Men øjne er ikke altid rigtige øjne. I situation C har sort gruppe ikke 2 øjne, da det ene er falsk, nemlig øjet i R1. Hvis hvid lægger en sten på R1, så er øjet ødelagt. Hvid kan ikke generobre øjet i efterfølgende træk med Q1, da spillet så kan ende i en uendelig sløjfe, da hvid så kan spille R1, og så sort Q1 og så fremdeles. En sådan uendelig sløjfe kaldes ko, hvilket er ulovligt. Sort må først spille Q1, når den har spillet et andet sted, hvilket gør, at hvis hvid spiller Q1 i sit efterfølgende træk, og så er sorts gruppe død.

De grupper, som ikke er levende, er døde, og er erobret af modstanderen. Der er også en række andre situationer, hvor en gruppe er død eller levende, men det er for avanceret, at komme ind på i denne introduktion.

Bemærk: I eksempel B er punktet L1 ikke omkranset af hvid, og dermed ikke hvid territorie. Det er heller ikke sorts territorie, da det heller ikke omkranser punktet. Derved får ingen af spillerne points for sådanne territorier.

Eksempel 4 – Ko forklaret

Hvad er brætspillet Go Ko Go Dojo Danmark

Jeg vil lige gentage ko reglen med sit eget eksempel.

Hvis det er hvids tur, så må den godt erobre sort sten på D4, ved at lægge en sten i punktet a.

Men sort må ikke efterfølgende lægge en sten på D4 for at erobre den hvide, som blev lagt på a. Fordi så så brættet ud som det gjorde da det var hvids tur før. Derved kan spillet ende i en uendelig sløjfe.

Ko reglen forhindrer uendelige sløjfer. Sort skal derfor lægge et sten et andet sted først, f.eks. i b, før sort igen senere kan lægge en sten i D4.

Strategier

Som jeg har skrevet tidligere, så er der rigtig mange muligheder for at lægge sten på brættet. Men det er naturligvis ikke tilfældigt, hvor det er smartest at lægge sin sten. Hvis man skal vinde størst territorie, så skal man lægge dem strategisk. Det betyder også, at der opstår måder stenene kan ligge på, som kan være mere fordelagtig for en spiller. Disse måder er vigtige at lære for at kunne have mulighed for at vinde et spil. Derfor findes der et utal af strategier til at lægge sten, afhængig af hvordan de spillede sten ligger på. Ligesom i skak findes der et utal af litteratur om åbningsspillet, midterspillet og slutspillet.

Reglerne for Go er simple. Sidst i denne artikel er der en ordbog, hvor kan du læse de regler, som er nævnt i denne artikel.

Spillets faser

Især åbningspillet er afgørende i de fleste tilfælde. Det er her grundlaget ligger for at få størst muligt territorie. Derfor er det meget vigtigt for en ny spiller, at sætte sig ind i åbningsteori eller få erfaring med den.

Efterhånden som spillet udvikler sig opstår der også andre mønstre, som er vigtige at kunne genkende, for at kunne forsvare sig eller lave effektive angreb. Derved adskiller Go sig meget fra skak, da Go handler om visuel mønstergenkendelse.

Spillet er slut, når det ikke er muligt for en spiller, at erobre mere territorium på brættet. En spiller kan også give op, hvis vedkommende vurderer, at spillet ikke kan vindes.

Vinderen er den spiller, som har flest point. Points beregnes ud fra, hvor stort et territorie en spiller har.

Erfaringsgrader

For at gøre spillet mere spændende og jævnbyrdigt mellem spillere, som har forskellig erfaring, så findes der et begreb kaldet handicap.

Derved adskiller Go sig også fra skak. Jo mindre erfaren man er som spiller jo større handicap kan man få, hvis man spiller mod en dygtigere spiller. Det betyder også at den mere erfarne spiller får større modstand, og dermed skal trække på sin større viden om spillet. Hver spiller har en erfaring, som kan inddeles i grader. Man kan også kalde dem klasser. Som begynder har man en kyu grad og som ekspert har man en dan grad. Lidt ligesom i karate, eller en anden kampsport, hvis du kender til det. Jo højere kyu tallet er, jo mindre erfaring har man, og jo større dan tal, jo mere erfaring.

Det kan illustreres sådan:

Erfaringsgraderne kyu og dan tildeles efter spillerens rating, som er baseret på spillerens tidligere spils resultater.

Bemærk dog, at en erfaringsgrad er som en elastik. Nogle steder starter skalaen ved 25 kyu og andre ved 20 kyu. Du skal også regne med at dit eget spil kan variere plus minus 3 erfaringsgrader afhængig af dit mentale overskud.

Som begynder kan man også godt komme til at fokusere lidt for meget på erfaringsgrader, men jeg tror det bunder enten i usikkerhed eller konkurrencementalitet. Det er der ikke noget forkert i. Det gode ved Go er, at den tilbyder et spil, hvor to spillere med meget forskellig erfaring begge kan blive ligeligt udfordret.

Go ordliste til artiklen

Her er de vigtigste ord og begreber, som er benyttet i denne artikel.

Dan

En spillers erfaringens grad. Man har en dan grad, hvis man er en avanceret spiller med stor erfaring. Graden tildeles efter spillerens rating.

Fase

Spillet inddeles i åbningsspillet, midterspillet og slutspillet. Der er en flydende overgang mellem de tre faser, så det beror på en subjektiv vurdering.

Go

Et strategisk brætspil mellem to personer, hvor det gælder om at opnå størst mulig territorie på spillebrættet.

Goban

Spillebrættet hedder goban på japansk.

Go-ishi

Er det japanske ord for sten.

Go grad

Hver spiller har en bestemt erfaring med spillet. Afhængig af spillerens erfaring og styrke inddeles de i kategorier, som for begyndere og øvede kaldes kyu grader og for eksperter dan grader. Spillerens grad afhænger af, hvor mange spil man har vundet og med antallet af point.

Handicap

Hvis to spillere meget større eller stor forskel i styrke spiller sammen, vil den mindst erfarne oftest få handicap, så spillet bliver mere jævnbyrdigt. Handicap foregår i praksis ved, at sort spiller får lagt et antal sten i forvejen på brættet, før han lægger sin første sten.

Hoshi

Særlige punkter på brættet, hvor sorte sten placeres afhængig af det handicap, en sort spiller skal have.

Hvid spiller

Navn på en spiller. Spilleren som har de hvide sten starter efter spilleren med de sorte sten. Hvid spiller kan være den med størst erfaring.

Kyu

En spillers erfaringens grad. Man har en kyu grad, hvis man er en begynder spiller eller har en del erfaring med spillet. Graden tildeles efter spillerens rating.

Pas

En spiller har mulighed for at melde pas, hvis vedkommende ikke kan lægge nogle sten eller giver op. Dette sker næsten altid i slutspillet.

Point

En spiller opnår points efter, hvor stort et territorie, der er vundet. På den måde kan vinder og taber findes.

Rating

En rating er et styrketal, der går fra 100 og opefter. Det oftest benyttede system hedder ELO. En professionel spiller har helt omkring 3000 points. Rating beregnes ud fra en spillers tidligere resultater. Der benyttes en bestemt regnemåde, der forsøger at give en spiller en realistisk og fair rating, så man kan sammenligne spilleres styrke. Men benytter rating til at inddele spillere i kyu og dan grader.

Punkt

Et punkt er det sted, hvor 2 linjer på go brættet krydser hinanden. Der er på disse punkter, der lægges sten, dvs. som man lægger sine ”brikker” på.

Regler

Reglerne for Go er forholdsvis simple, så det tager ikke lang tid før en nybegynder kan starte med at spille. I denne artikel nævnes følgende regler:

  • Go spilles af to personer
  • Man skiftes til at lægge sten på brættet
  • Spilleren som starter, har de sorte sten
  • Sten lægges der, hvor linjerne krydses
  • Sten danner grupper, der kan blive til territorier
  • Spillet afsluttes, når der ikke kan lægges flere sten eller en spiller giver op
  • Vinderen af spillet er den spiller, der har flest point.
  • Point beregnes ud fra, hvor stort et territorie en spiller har.

Alle reglerne kan findes i følgende indlæg: https://godojo.dk/de-japanske-go-regler/

Sort spiller

Navn på en spiller. Spilleren som har de sorte sten starter. Det kan være spilleren med mindre erfaring.

Spillebræt

Selve brættet hedder goban på japansk, og består af 19 vandrette og 19 lodrette linjer, hvor man lægger henholdsvis sorte og hvide sten. Spillebrættet kan også have andre dimensioner, som f.eks. 9×9 felter.

Sten

Man kalder de brikker, men lægger ned på brættet for sten. På japansk hedder de go-ishi.

Territorie

Et territorie er det område på brættet, som en spiller har omkranset med sine sten.

Vinder

Vinderen af brætspillet er den spiller, som har fået flest point, når spillet afsluttes. Et spil er slut, når der ikke kan lægges flere sten, eller at en spiller giver op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *