2,160 har set denne side ialt, 2 har set denne side i dag
551-479 f.Kr. – ”Analects”
Den ældste reference til Go findes i den kinesiske filosof Confucius (551-479 f.Kr.) læretekster ”Analects (論語)”, der består af 20 bøger.
Kapitel 22 i ”Yang Ho”(Bog 17):
”Mesteren sagde: Det er svært at håndtere ham, der vil fylde sig med mad hele dagen uden at anvende hans sind til noget godt. Er der ikke Liubo and Go spillere? At være en af disse ville stadig være bedre end overhovedet ikke at gøre noget.’”
Noter til oversættelsen: Jeg har valgt, at oversætte fra den engelske udgave, som man mener er mest korrekt ud fra gammel kinesisk. Liubo er et gammel kinesisk brætspil, som der ikke vides meget om.
372-289 f.Kr. – ”Mencius”
De næste referencer til Go er skrevet af Mencius (372-289 f.Kr.). I ”Mencius” bog 5, kapitel 30:
”Disciplen Kung-tu sagde: ‘I hele kongeriget sætter alle spørgsmålstegn ved K’wang Chang. Men du, mester, holder selskab med ham, og behandler ham desuden med høflighed. Jeg tøver med at spørge, hvorfor du gør det.’
Mencius svarede: ‘Der er fem ting, der kan siges om det, at sætte spørgsmålstegn ved noget. Den første er dovenskab i brugen af ens fire lemmer uden at tage hensyn til hans forældres næring. Det andet er hasardspil og Go og at være glad for vin uden at være opmærksom på hans forældres næring. Den tredje er at være glad for varer og penge og egoistisk knyttet til sin kone og børn, uden at være opmærksom på hans forældres næring. Den fjerde følger efter ens ønske og øjne, for at bringe sine forældre til skam. Den femte er glad for tapperhed, kæmper og skændes for at bringe hans forældre i fare. Er Chang skyldig i en af disse ting? ‘”
Go bliver nævnt senere i bog 6, kapitel 9:
”Nu er Go spil kun en lille kunstart, men uden at benytte hans hele fokus og hans vilje til det, kan en mand ikke lykkes med det. Go Ch’iu er den bedste go-spiller i hele kongeriget. Antag, at han lærer to mænd at spille. Den ene giver emnet hele sit fokus og vilje og gør intet andet end at lytte til Go Ch’iu. Den anden, selvom han ser ud til at lytte til ham, har hele sit fokus på en svane, som han mener nærmer sig, og ønsker at bøje sin bue, justere strengen til pilen og skyde den. Selvom han lærer sammen med den anden, kommer han ikke op til ham. Hvorfor? – Fordi hans intelligens ikke er ens? Det passer ikke.”
202 f.Kr.-220 e.Kr – Han Dynastiet (202 f.Kr.-220 e.Kr)
Denne periode af Kina historie blev kaldt den gyldne tid. Her blev konfucianismen statsreligion.
Fra tidligere, at være nævnt i få tekster, dukker Go nu op i flere og flere sammenhænge.
Det ældste Go bræt er fundet i en hule i Wangdu i Heibei provinsen og menes at være fra det østlige Han dynasti (25-220 e.Kr.). Det er lavet af sten og er cirka 69 cm på hver led. Det består af 17×17 linjer, hvilket man mener er den størrelse Go brætter havde på den tid.
43 f.Kr.-28 e.Kr. – ”Xin Lun”
Huan Tan (43 f.Kr.-28 e.Kr.) skrev i ”Xin Lun” (”Ny afhandling”), hvor der nævnes Go strategi.
“Når man starter spillet, er den bedste strategi at sprede brikkerne langt fra hinanden og strække dem ud, omkranse og angribe modstanderen og dermed vinde ved at have flest point ledige. Den næstbedste strategi er, at fjerne fjenden for at søge fordel. I så fald er resultatet usikkert, og beregning er nødvendig for at afgøre udfaldet. Den værste strategi er at forsvare kanterne og hjørnerne ved hurtigt, at bygge øjne for at beskytte sig selv i et lille område.”
32-92 e.Kr. – “Yi Zhi”
Yi Zhi (”Essensen af Go”) af Ban Gu (班固, 32-92 e.Kr.) skulle være den ældste tekst dedikeret udelukkende til brætspillet Go.
Yi Zhi indeholder nogle grundlæggende Go træk, forskellen mellem Liubo (et ”glemt” kinesisk brætspil) og Go, nogle Go strategier og hvordan Go er i overensstemmelse med de konfucianske tanker.
Teksten nævnes første gang i encyklopædien “Yiwen Leiju” (færdiggjort år 624 e.Kr.) af Ouyang Xun (歐陽詢) under Tang dynastiet (618-907 e.Kr.).
Se også: Essensen af Go
79-166 e.Kr. – ”Weiqi fu”
Ma Rong (馬融; år 79–166 e.Kr.) var en kinesisk digter og politiker i det østlige han dynasti. Han blev også kaldt Jichang (季长).
Ma Rong er kendt for, at skrive Fu digte, som er en slags rapsodier, om forskellige spil. En fu er en mellemting mellem et digt og prosa, hvor sted, objekt, følelse eller ting beskrives i detaljer og fra forskellige perspektiver.
Hans ”Wěiqí fù” handler om Go og beskriver en række strategier i spillet.
Her følger den første halvdel af hans Go fu på dansk:
Først bliver de fire hjørnet optaget
for at beskytte dem og få indflydelse i siderne,
Derefter bliver linjerne på siderne blokeret
så de spredte sten kigger på hinanden på afstand.
Så kommer flyvendetræk både store og små,
nu langt fra hinanden, nu én efter én,
mens grupper dannes i hop og spring
og finder vejen ind til centrum.
Efter at have undveget stopper de op og forbereder sig på at gå tilbage:
At flyve til venstre eller højre?
Hvor vejen er smal og fjenden flere
vil de ikke komme langt.
Men hvis de selv er flere og endnu mangler planer,
vil de samles som en flok får uden mål
og vil for evigt være på defensiven
mens modstanderen er efter dem fra alle sider.
I stedet for angribe, hvor fjenden er i overtal, skal du finde hans svaghederog sætte dine sten hårdt, så derammer hans vitale punkter.
Hvis du ser overskud der, har du tid til at tage det;
Hvis der er muligheder, kan du gøre dig selv stærk.
Men hvis du er for grådig efter at fange hans sten,
vil han nedbryde dine vægge
og når først diget brister, kan det ikke stoppes
og vandet vil vælte ud og oversvømmelsen nå vidt og bredt…
ca. 196 e. Kr. – Wu diagrammerne
Det ældste nedskrevne Go spil, der er overlevet, er beskrevet i bogen ”Glem bekymringer; ren glæde samlingen” (Wangyou Qingle Ji, 1163-1189 e.Kr.).
Det blev spillet mellem Wu prinsen Sun Ce (孫策, 175-200 e.Kr.) og hans general Lue Fan (呂範, ?-228 e.Kr.) på et 19×19 bræt omkring 196 e.Kr. Der er dog forskere, som betvivler autenciteten, da de ikke mener, at der blev spillet på den brætstørrelse på den tid.
Der findes en gammel historie om Lu Fan og Sun Ce, der lyder:
Lu Fan var en smuk mand fra Runan Shiyang, som friede til en lokal kvinde Liu. Hendes mor var imod et bryllup, fordi Lu var fattig. Men hendes far var imponeret over Lu’s fremtidsudsigter og godkendte brylluppet. De flyttede til Shouchun på grund af krigen og Lu mødte Wu prinsen Sun Ce. Liu’s far benyttede sin rigdom til at hjælpe Lu med at få indflydelse og Lu begyndte at støtte Sun.
Sun og Lu blev bedste venner. Lu hjalp Sun med at erobre Lu Jiang, hvorefter de krydsede floden og angreb Jiang Dong. De erobrede Wan Ling og Lu Fan blev guvernør over Wan Ling.
En dag under et besøg hos Sun, spurgte han Lu, om han ville spille Go. Sun begyndte og lavede et forkert træk og fik en dårlig start. Lu pegede på bordet og sagde: ’Undskyld mig for at være direkte. Du har begået en synd i dette spil. Det er som en kamp uden en hærfører’. Sun svarede: ’ Det er nemt at samle en hær, men det er svært at finde en general’. Straks derefter spillede Lu et udsøgt træk og mumlede for ham selv: ’Det kræver en begavet general for at komme med et så udsøgt træk’.
Derved havde han frivilligt meldt sin tjeneste som øverstbefalende for Sun.
Sun Ce udvidede sit rige meget under Lu Fans kommando.
Om det nedskrevne spil er fra spillet i denne historie vides ikke.
Spillet er ikke færdiggjort eller komplet. Sun Ce spiller sort. Her ses det originale spil afbildet:
Her ses spillet med moderne notation:
ca. 550 e. Kr – ”Go klassikeren” – Dunhuang Qijing
”Go klassikeren” kaldes også for Dunhuang Qijing (敦煌写本【碁经】) og er den ældste bog udelukkende om brætspillet Go, som er blevet udgivet og hvor første version stadig findes.
Det er en håndskrevet bog og den stammer fra det Nordlige Zhou dynasti (557-581 e.Kr.).
Den blev fundet i Mogao hulerne, også kaldet Dunhuang hulerne eller de tusind Buddhaers huler, som danner et system af 500 templer. Dunhuang var et religiøst og kulturelt pausested på silkevejen mellem Kina og det centrale Asien.
Se også: Go klassikeren – Dunhuang Qijing
595 e. Kr – Det ældste 19×19 Go spillebræt
Det ældste 19×19 Go bræt, der er fundet er fra omkring 595 e.Kr.
Det blev udgravet 1959 i en hule i Zhang Sheng i Anyang kommunen i Henan provinsen.
Det er lavet af porcelæn og 10×10 cm i størrelse og 4 cm højst. Det har rimeligvis nok været til dekoration.
618-907 e.Kr. – ”De 10 gyldne Go regler”
Wang Jixin (王积薪) var en Go spiller i Kina under Tang dynastiet (år 618-907 e.Kr.).
Det tilskrives, at han skrev “De 10 gyldne Go regler”. Den faktiske liste af regler er dog først kendt fra en tekst fra Ming Dynastiet (år 1368-1644 e. Kr.) skrevet af Liu Zhongda.
Der er ikke tale om Go spilleregler, men om en række gode råd eller retningslinjer til at vinde spillet. Det er altså forskellige erfaringer udmøntet i generaliserede strategier, der kan give dig en større mulighed for at vinde, hvis du følger dem.
De 10 gyldne Go regler:
- Vær ikke grådig
- Rejs langsomt ind i ukendte områder
- Angrib mens du passer på dig selv
- Forlad det tabte for at opnå initiativ
- Glem detaljerne og fokuser på det store billede
- Når du møder en farlig situation, kan det være nødvendigt at ofre noget
- Gå ikke for hurtig frem
- Dine handlinger skal være i overensstemmelse med situationen
- Beskyt dig mod en stærk fjende
- Hvis du isoleres, så prøv først at overleve
Oversættelsen er min egen.
1050 e.Kr. – Qijing Shisanpian – Go klassikeren i 13 kapitler
Qijing Shisanpian (棋经十三篇), også kaldet ”Go klassikeren i 13 kapitler” er den vigtigste tekst i Go historien, da den beskriver spillet, strategier, taktikker og træk.
Bogen er skrevet af Zhang Ni i Huangyou perioden (1049-1054 e.Kr.) under Song dynastiet. Den optræder i flere senere Go antologier, bla. ”Wangyou Qingle Ji” (Glem bekymringer; ren glæde samlingen , 1163-1189 e.Kr.) og senere ”Xuanxuan Qijing” (Porten til alle vidundere, 1347 e.Kr).
Billedet øverst på siden viser et udsnit af ”Wangyou Qingle Ji”, hvor noget af Qijing Shisanpian optræder.
Bogen beskriver Go spillet på en omfattende systematisk måde, som ikke tidligere er set. Den løfter spillet fra de traditionelle måder at spille på til en mere generaliseret og praktisk måde. Bogen skulle have haft stor udbredelse allerede før den blev optaget i senere Go antologier.
Qijing Shisanpian indeholder 13 kapitler, der følger strukturen af den legendariske bog ”Krigskunsten” (孫子兵法, ca. 500 f.Kr.) af Sun Tzu.
1163-1189 e.Kr. – ”Glem bekymringer; ren glæde samlingen”
Wangyou Qingle Ji (忘憂清樂集) af Li Yimin er den første Go antologi og er fra Song dynastiet. På dansk ville den hedde: ”Glem bekymringer; ren glæde samlingen”.
Bogen kaldes af historikere for et vindue til fortidens Go.
Titlen på samlingen kommer ud fra en linje i digt skrevet af kejser Huizong fra Song dynastiet (Han regerede 1100-1127 e.Kr.): ”Ved Go brættet glemmer vi bekymringer og nyder livet”.
Den samler en række gamle tekster og bogen indeholder bla.
- Go hemmelighederne
- Qijing Shisanpian – Go klassikeren i 13 kapitler
- Digt af kejser Huizong
- Ukommenterede gamle spil bla. mere end 10 spil af nationale mestre fra dengang og Wu diagrammerne
- Nogle åbninger/josekier
- 34 tsumego problemer
Der er fire komplette spil i bogen. Jeg har angivet det engelske navn i parentes:
- ca. 400 e.Kr. – Det rådnede øksegrebsspil (Rotted Axe-handle Game)
- ca. 850 e.Kr. – Spillet for den guldbelagte skål (Game for a Gold-Petalled Bowl)
- ca. 960 e.Kr. – Jia Xuan’s spil
- ca. 1094 e. Kr. – Spillet af de fire udødelige (The game of the four immortals)
1347 e.Kr – Xuanxuan Qijing – Porten til alle vidundere
Xuanxuan QiJing (玄玄棋经), skrevet af by Yan Defu (嚴德甫) og Yan Tianzhang (晏天章), er den mest betydningsfulde bog om Go, der er udgivet. Antologien har endda en japansk titel: Gengen Gokyo (현현기경).
Xuanxuan QiJing er en antologi, der består af 6 bind og indeholder bla. tidligere kendte tekster, værdifulde spil og over 300 Go problemer inklusiv løsninger. Især Go opgaverne (Både tsumego og tesuji), der alle er navngivne, har inspireret de fleste opgavebøger, der findes den dag i dag.
Bogen er udgivet i mange versioner i årene efter, og indholdet af har varieret, men kernen har altid være Yu Ji’s forord, ”Qijing Shisanpian – Go klassikeren i 13 kapitler” og flere hundrede navngivne Go problemer.
Kilder
The Classic of Go – International Dunhuang Project, 2009
Collected Writings on Forgetting All Cares and Worries and Enjoying Life – World digital library
Go in the Classics, Donald Potter
GoGoD Encyclopaedia, T Mark Hall, John Fairbairn, 2019
Project Gutenberg – Analects, Mencius
Spiders Threads Roaming the Empyrean : The game of Weiqi
Wikipedia – The free encyclopedia
– Siden er sidst opdateret 28. december 2020 Kl. 16:50
Antal besøgende i dag : 70
Antal besøgte sider : 252616