Historien om brætspillet Go – Oprindelsen

 2,006 har set denne side ialt,  1 har set denne side i dag

Go siges at være verdens ældste brætspil, som stadig spilles i dag. Der er dog andre kandidater, men ingen af disse har samme udbredelse og antallet af spillere i verden som Go.

I de fleste historier, man læse om brætspillets historie, så skulle Go strække sig 4000 år tilbage i tiden. Men det er meget tvivlsomt, da de ældste og mere faktuelle beviser ”kun” er omtrent 2500 år gamle. Der er sikkert mange grunde til, at man vil gøre spillet ældre end det er, men i mindst 2500 år har man med sikkerhed viden om, at Go har været spillet i en eller anden form, som man næsten også spiller det i dag.

Ifølge antropologer, så repræsenterer spil noget, som et samfund værdsætter. Hvis et spil skal overleve med tiden, så skal ikke bare kunne være udfordrende, men også være noget som man bør spille. Det skal give være lærende, dannende og give status. Det skal med andre ord være underholdende.

I det tidlige Kina var det mest kun aristokratiet, som spillede Go. De havde tiden til det. De skulle ikke arbejde i rismarkerne fra morgen til aften. Aristokratiet ønskede heller ikke, at Go blev for udbredt i den almindelige befolkning, fordi spillet blev associeret med dannelse, intelligens og klogskab.

Go har overlevet, fordi eliten i datidens Kina, og senere Japan, anså Go som noget godt. Måske først og fremmest kulturelt på grund af magt, træning i taktik og strategi, men også som kunst med en næsten religiøs praksis. Et spillebræt kan også tolkes som et alter, hvor åndelige og spirituelle ritualer foregår. Go relaterer sig også til fortiden, nutiden og fremtiden og passer derfor godt ind i filosofiske og eksistentielle tankegange.

Oprindelsen

Der findes ingen optegnelser af, hvornår Go blev opfundet, men der er mange teorier. Spillet udspringer fra oldtidens Kina og spredte sig til hele asien og i nyere tid også til vesten.

Elementerne

En af teorierne omkring oprindelsen til Go handler om, at spillet er afledt af forskellige metoder til, at opnå profetier om fremtiden i oldtidens Kina.

Det tillægges konfusianske historie fortællere, at Go udsprang af shamaners skuen mod stjernerne i Zhou dynastiet i den vestlige periode fra 1046-771 f.Kr.. Go skulle altså være forudsigelser fra himlen. Shamaner benyttede såkaldte Shi brætter, der bestod af en cirkulær skive, der blev roteret over en firkantet base. Men der er ingen sammenligninger mellem et Go bræt med gitter og sort/hvide sten, og den måde Shi brætte blev benyttet på, der kan indikere, at dette skulle være forløberen til Go.

En anden teori beskriver Go brættet, som en udsprunget fra en tidlig kalender. De 360 punkter repræsenterer et år. Hvert hjørne er en årstid. De har 90 punkter hver ligesom dagene i en sæson, og der er 72 punkter på hver side svarende til 5-dages uger i et år. Men der er ingen beviser for, at Go brættet oprindeligt bestod af 19×19 linjer.

Tværtimod menes andre størrelser mere sandsynlige. Fund tyder på, at det har været almindeligt med 17×17 linjer helt op til Tang dynastiet (618-907 e.Kr.) hvor de blev erstattet af 19×19 linjer.

En tredje teori handler, at spillets relation til feng shui. Mange begreber i Go, såsom gode og dårlige former, åben og lukket kan findes i feng shui. Kinesiske Go brætter er en feng shui fod på hver led, hvilket svarer cirka til 17 3/8 engelske tommer på hver led, men jeg har ikke fundet en reference, der kan verificere den påstand. De første spil Go skulle også være karakteriseret af, at spillerne blokerede og udløste Qi(Energi), når de lagde sten på brættet ifølge feng shuis anvisninger.

Myterne om Di Yao

De fleste nutidige beskrivelser af historien om Go begynder med myten om sagnkejseren Yao Di, som lærer sin uvorne søn Dan Zhuto spillet.

Yao Di (2356–2255 f.Kr.) er en af de fem sagnkejsere og anses ofte i kinesisk mytologi som den person, der civiliserede Kina.

Der findes dog mange versioner af denne myte og de er alle skrevet af historikere fra Han dynastiet (202 f.Kr.-220 e.Kr). Det tillægges, at den tids konfusianske historikere havde tendens til at omskrive myter til historiske begivenheder. De kan næppe have indskrevet Go i myterne, da dette ville have været åbenlys historieforfalskning, så der må have været myter, hvor en eller anden form for spil har været nævnt i forvejen.

Her er et eksempel på en af myterne:

”Sagnkongen Yao Di havde for vane at rejse rundt i sit rige med sit følge og og holdt øje med hans folks behov. En dag kom han til Xuan Yuan bjergene og blev træt. Han faldt i søvn og havde en drøm. Han drømte, at den gule kejser Huang Di (2697-2597 f.Kr.) spillede Go med feen Yong Cheng. Yao havde aldrig set dette spil før. Huang Di forklarer Yao, at han havde opfundet dette spil som forberedelse til et slag mod den frygtløse Chi You. Sort og hvide sten repræsenterer soldater fra hver side. Huang Di besejrede Chi You ved hjælp fra dette spil. Yao bad Huang Di lære sig spillet. Da han vågnede fastslog han reglerne efter sin hukommelse. På grund af dette, skrev Zhang Hua fra Han dynastiet i Bowuzhi: ”Yao skabte Go”.
Dan Zhu var søn af Yao’s konkubine San Yi. Han elskede at lege, dmens han voksede o og havde ingen interesse i at studere. For at oplyse Dan Zhu lærte hans fader ham Go. Da Dan Zhu godt kunne lide at lege, så lærte han hurtigt spillet og slog snart sin fader. Zhang Hua skrev i Bowuzhi, at Dan Zhu var meget dygtig til Go. Desværre havde Dan Zhu ikke interesse i andet end at spille Go. Da Yao blev gammel anbefalede han en officer til at erstatte en højtstående person i stedet for Dan Zhu, fordi han mente, at sønnen ikke var god til andet end Go.”

På trods af, at Go lød som en værdig beskæftigelse, så var den underliggende konfuianske besked, at Go var spild af tid associeret ved hasardspil, som ikke var velset på den tid.

Men da konfuianske tænkere satte moralsk perfekte sagnkejsere meget højt, kan det tænkes, at de omskrev disse historier alligevel, så de kunne legitimere de sider af Go, som passede den konfuianske tankegang. Måske har også indflydelse fra daoismen spillet ind.

Den ældste reference til Go findes i den kinesiske filosof Confucius (551-479 f.Kr.) læretekster ”Analects”.

Der findes ingen andre konkrete beviser for oprindelsen af Go før da. Alt omkring historien om Go, udseendet af bræt, skåle og sten, eller reglerne for spillet, er først dukket op i senere tekster. Arkæologiske fund har heller ikke kunne afdække en tidligere oprindelse.

Derfor er oprindelsen af Go i dag også omgivet af en vis mystik.

– Siden er sidst opdateret 3. september 2020 Kl. 16:58