Hørt og læst om Go – Februar 2021

cropped-800px-zhou_wenjiu-_go_players-national_palace_museum_beijing

 1,064 har set denne side ialt,  1 har set denne side i dag

Her kan du finde korte historier om, hvad jeg har læst og hørt om Go i Danmark og udlandet, som jeg finder interessant. Jeg tilføjer løbende historier i løbet af måneden, så hold øje med nyt indhold.

Få Go nyheder i mail fra Dansk Go Forbund

Det er nu muligt igen, at få Go nyhedsbreve fra Dansk Go Forbund.

Der er blevet oprettet en ny mailingliste, hvor du kan vælge op til tre kategorier af nyheder:

  • Danske Nyheder
  • Internationale Nyheder
  • Internationale Turneringer

Hvis du vil opdateres på, hvad der sker indenfor Go i Danmark, så anbefaler jeg, at du tilmelder dig mailinglisten.

På den tidligere mailingliste fik man relevant information, som kom fra det Europæiske Go Forbund og det ser ud til at fortsætte. Det var interessant at læse om, hvad der rørte sig indenfor Go på Europæisk plan.

Du kan finde en tilmelding her: https://www.danskgoforbund.dk/hjem/index.php/mailing-liste

Danmarks første online Go turnering er en realitet: Aarhus Oza

Go har, som alle de andre tankesportsgrene, haft svære tider under de forskellige perioder med skiftende coronarestriktioner. Det har taget tid, at finde på løsninger så klubberne kunne organisere virtuelle møder og turneringer. Det er også en stor omvæltning for Go fællesskabet at skulle gå fra at være en tankesportsgren, hvor man mødtes fysisk og dystede mentalt, til også at skulle være en slags e-sports gren.

Men nu er det lykkedes at få stablet den første online Go turnering på benene og her er den officielle invitation: “Dansk Go Forbund og Aarhus Go Klub vil gerne invitere til Aarhus Oza – en online kupturnering, hvor der kæmpes om den ‘Århusianske trone’. Oprindeligt var det tænkt som en klubturnering i Århus, men nu bliver det en online turnering for alle.

Turneringen løber af stablen over fire måneder fra marts – juni 2021. Der står i indbydelsen at turneringen er for alle, men der tages udgangspunkt i tilmelderens EGF rating, hvilket jeg tolker som, at man som udgangspunkt skal have en sådan, dvs. have deltaget i en officiel turnering før. Men jeg har ikke fået dette verificeret.

Oza (王座) betyder trone på japansk. Oza er også en titel du kan opnå en turnering arrangeret af det japanske Go forbund: Nihon Ki-in.

Du kan læse mere om turneringen på Aarhus Go klubs hjemmeside her: https://aarhusgoklub.wordpress.com/turneringer/aarhus-oza/

– Siden er sidst opdateret 26. april 2021 Kl. 12:15

Henrik Falk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *