
954 har set denne side ialt, 1 har set denne side i dag
Dette er en form, som kan optræde i begyndelsen af spillet.
Se: Form, Former
På japansk kaldes denne form kakuyoku no jin (鶴翼の陣), som betyder tranens vinger.
Formen består af en keima hjørnelukning, som er sten i 3-4 punktet (Komoku) og 3-5 punktet (Mokuhazushi) med to forlængelser på linje 10, hvor hoshi punkterne befinder sig. Den ene i hoshi og den anden punktet under hoshi.
Se: Hjørnelukning, Keima

Som givet af navnet, så skal formen forestille en trane med kroppen i hjørnet, der breder sine vinder ud langs siderne.
Denne form kaldes også for en dobbeltvingeformation, men dette er den traditionelle udgave.
Se: Dobbeltvingeformationen
Denne formation anses som en god form, men man skal være opmærksom på, at punktet a i diagrammet er et kritisk punkt. For Hvid er punktet a godt til at reducere Sorts indflydelse, men omvendt er punktet godt for Sort, da det styrker dens indflydelsen.
Tranevingeformationen er derfor mindre effektiv end storkevingeformationen.
Se: Storkevingeformationen
Denne side er fra “Den Danske Go Encyklopædi” og licenseret under en Creative Commons Kreditering 4.0 International-licens

– Siden er sidst opdateret 28. december 2021 Kl. 17:06