Den store Go ordbog – Hane

De store Go ordbog Godojo Danmark

 73 har set denne side ialt,  3 har set denne side i dag

En hane er et træk, der rækker/bøjer rundt om en modstanders sten, hvilket betyder, at du i forvejen har en sten liggende op af modstanderens sten. Din sten efter trækket har ikke forbindelse til andre af dine sten. Modstanderens sten mister en frihedsgrad.

Hane (跳ね, ハネ) er et japansk udtryk, som er adopteret til dansk. På kinesiske hedder det bān (扳) og på koreansk jutchim (젖힘).

Hane udtales som Ha-ne (og ikke som i ordet vandhane). Hvis du har set youtube videoer på engelsk og ikke har kendt ordets udtale, så lyder det nærmest som om, folk siger: “honey”, som det engelske ord for honning.

I eksempel A på billedet er et hane træk enten a eller b. I eksempel B og C er hvid træk 1 et hane træk.

DSGO Hane Go Dojo Danmark

Sort eller hvid sten behøver ikke at være enkeltstående sten, men også grupper. Det som gælder er, at hvid 1 “bøjer rundt” om sort.

Man kan med andre ord kan man også sige, at en hane er en sten lagt i en 90 graders vinkel i urets retning eller i modsat retning i forhold til en af sine sten og omkring en modstanders sten.

En hane er en tsuke (vedhæftning), der har sit eget navn, fordi stenen lægges på brættet på en bestemt måde i forhold til nogle andre sten.

En hane kan være et naturligt træk efter en tsuke (Vedhæftning). Her ses tsuke mod hvid med sort 1:

DSGO Hane 2 Go Dojo Danmark

Se: Tsuke

At hane kan fungere som en stopklods der kan forhindre modstanderen i at udvide sit potentielle territorie. Dette sker ofte langs siderne:

DSGO Hane 3 Go Dojo Danmark

Men man gør sig samtidig sårbar for at blive gennemskåret. Hvis sort spiller G5 i ovenstående diagram, så er der måske lagt op til en kamp.



Denne side er licenseret under en Creative Commons Kreditering 4.0 International-licens
Creative Commons-licens.

– Siden er sidst opdateret 27. december 2020 Kl. 21:05

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *