Den store Go ordbog – Tengen

Go Encyklopædi

 5,551 har set denne side ialt,  1 har set denne side i dag

Tengen er det japanske ord for midtpunktet på Go brættet og betyder på japansk ”himmelens oprindelse”. På japansk skrives det: 天元 . Ordet er adopteret på engelsk. Et dansk ord for tengen er: ”Midtpunkt”.

På kinesisk hedder midtpunktet tiān yuán (天元) og på koreansk cheonweon (천원/天元).

På et 9×9 bræt vises det her markeret med X på punktet E5:

9x9 Bræt

På et 13×13 bræt vises det her markeret med X på punktet G7:

13x13 bræt

På et 19×19 bræt vises det her markeret med X på punktet K10:

19x19 Bræt

Tengen har stor vigtighed for spillere på 9×9 brættet i åbningen(5-5 Åbning) og kan være en afgørende faktor til at vinde spillet. Men det betyder ikke, at hvis man spiller på tengen, så er man sikker på at vinde. Det kaldes et stort træk, dvs. et godt træk, fordi det skaber indflydelse på alle sider af brættet i et træk.

9x9 Indflydelse

Se: 9×9 Åbning, Tengen Fuseki, Tengen Joseki, Stort træk

Der er diskussioner om hvorvidt tengen har stor vigtighed på et 19×19 bræt i åbningen, men i midterspillet kan det være et godt punkt. Men der er ikke meget litteratur, der specifikt omtaler tengen i midterspillet, da midten i forvejen netop er karakteriseret ved, at der ligger en eller flere sten i området omkring midten.



Denne side er licenseret under en Creative Commons Kreditering 4.0 International-licens
Creative Commons-licens.

– Siden er sidst opdateret 25. december 2021 Kl. 17:44

Henrik Falk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *