Min Go Status nr. 2

Status Go Sten

 732 har set denne side ialt,  1 har set denne side i dag

Hjememsiden

Jeg har tilføjet og opdateret hjemmesiden med de indlæg, jeg tænker vil være en god start for potentielle Go spillere.

Generelt forsøger jeg, at gøre hjemmesiden overskuelig, nem at navigere i, og nem at opdatere for mig. Jeg har brugt en del tid på, at gøre siden helt på dansk, da jeg benytter WordPress som websoftware og mange moduler og temaet er ikke helt internationaliseret. Så jeg har rettet lidt hist og pist i sourcekoden. Det var mere lidt info til andre, der vil lave hjemmesider med WordPress og vil have en 100% fungerende dansk side, og som lidt sjov info til computer ”nørder” 🙂

Jeg har gjort mig nogle tanker om, hvad jeg ellers gerne vil have på hjemmesiden:

  • Jeg arbejder på, at skrive: ”Den store Go ordbog”, hvor jeg i detaljer beskriver alle de Go ord og begreber, jeg falder over, incl. diagrammer. Da det er et meget stort projekt, så deler jeg det op i et indlæg pr. bogstav, og de første indlæg vil kun indeholde de ord, som er i ”Den lille Go ordbog”
  • En download side, hvor jeg vil lægge Go relateret materiale. Den publiceres selvfølgelig først, når jeg er færdig med noget. Alt materiale på denne side vil være til gratis download
  • En lille e-bog i PDF format, ”Introduktion til Go”, hvor jeg vil samle og omskrive indlæggene under ”Introduktion til Go” menuen
  • En lille folder i PDF format, der vil være en reklame folder med indholdet fra ”Introduktion til Go” e-bogen. Den kan bruges af alle, der vil sprede information om Go, f.eks. ved arrangementer
  • En stor e-bog i PDF format, ”Den store Go ordbog”, hvor jeg med mellemrum vil samle alle de ord, jeg har beskrevet detaljeret
  • Jeg overvejer, at lave en ”Gotikette” side, hvor jeg vil samle al den information om ”Go etikette”, jeg kan finde. Jeg tænkte, at det kunne være interessant for alle Go spillere, at kende lidt til de traditioner omkring opførsel og gode manérer, som er tilknyttet Go
  • Jeg vil lave et indlæg, hvor jeg kommenterer og uddyber de ”De Japanske Go regler”
  • Jeg vil også lave anmeldelser af forskelligt Go relateret materiale, som bøger, computer programmer, hjemmesider, apps osv.
  • Jeg har også flere idéer, men dem har jeg ikke helt konkretiseret

Min egen læring

Her er lidt info om, hvordan det står til med min egen læring:

  • Jeg er ved, at arbejde mig igennem det gratis Go begynder kursus på hjemmesiden 321Go. Der er godt nok mange opgaver. Det går fint nok, men der er nogle typer opgaver, hvor jeg ikke fatter, hvad der menes og hvad jeg skal gøre, Jeg er næsten halvvejs færdig
  • Jeg er begyndt, at læse ”The second book of Go what you need to know after you’ve learned the rules” af Richard Bozulich. Det er min første Go bog, jeg læser. Jeg har opdaget, at der er virkelig meget information i et Go diagram. Selvom jeg prøver, at huske alle guldkornene, så er det for mig en enorm mængde information. Jeg tænker, at det vil være en god idé sideløbende, at gå diagrammerne igennem praktisk på et fysisk Go bræt eller på computer. Jeg er ikke nået så langt endnu i bogen, men der er et kapitel om handicap Go, som faktisk er ret godt, selvom jeg havde svoret, at jeg aldrig ville spille med handicap. Det vil jeg vende tilbage til, da jeg tænker at anmelde bogen, når jeg er færdig med den, og hvis jeg har tid
  • Jeg har spillet en del spil på mobil med 9×9, hvor jeg tabte alle gange. Men efter, at have læst lidt i ”The second Book…”, så kan jeg godt se, hvorfor jeg allerede mister føringen efter cirka de første 20 træk.
  • Jeg begynder, at have en svag fornemmelse af hvilken kyo begyndergrad, jeg cirka har. Det tror jeg gør det nemmere, at finde materiale, der passer til min erfaring. Måske kunne man lave en slags guide for hvilket materiale, der passer bedst for bestemte kyu grader, f.eks. 20-15 kyo? Det må jeg lige tænke over.

Mål indtil næste status

Her er mine mål indtil næste status:

  • Jeg vil sætte mig et mål for, hvilken kyo grad, jeg vil opnå, når år 2020 er slut. Lige nu tænker jeg mellem 20-18 kyo, men det vil jeg beslutte i juni måned
  • Jeg vil være færdig med kurset på 321Go.org
  • Jeg tænker, at spille en masse 9×9 spil med 4 stens handicap, så jeg kan fokusere på mit problem med at miste grebet efter cirka 20 træk, og så afbryde spillet, så snart jeg kan se, at computeren er ved, at tage føringen
  • Jeg har kontaktet ”Ringsted Go klub” og vil prøve, at besøge dem i morgen på deres klubdag. Det bliver spændende.

– Siden er sidst opdateret 26. august 2020 Kl. 21:49

Henrik Falk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *