3,536 har set denne side ialt, 1 har set denne side i dag
Indlæg på hjemmesiden
Jeg opdaterer løbende indlæg efterhånden som jeg bliver klogere. Så selvom et indlæg er udgivet på en given dato, så kan det godt være opdateret senere. Jeg har valgt , at beholde den gamle dato, så det ikke ser ud som om, der hele tiden kommer nye indlæg, der blot er opdaterede indlæg.
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil annoncere kommende indlæg.
Jeg skriver på mange indlæg samtidig og udgiver dem efterhånden, som de bliver færdige.
Under min research især på nettet finder jeg mange spændende Go ressourcer og emner, som jeg vil behandle, så lige nu har jeg en kolossal mængde tekst og links, som jeg skal arbejde mig igennem. Men det er kun godt.
Lige nu arbejder jeg på, at få lavet indlæg, der kan skabe hjemmesidens færdige struktur og kategorier, dvs. at alle de planlagte menuer bliver færdig. Derfor kan de godt se lidt tomme ud i øjeblikket og nogle indlæg vil kun indeholde indgange til andre indlæg.
Den store Go ordbog
Dette er et meget stor og ambitiøst projekt.
Da jeg selv gerne vil forstå, så meget som muligt omkring hvert ord, og hvert ord gerne skal være grundigt gennemarbejdet, så tager det meget lang tid, at få et ord gjort færdigt.
Min forventning er, at jeg kan skrive om cirka et til to ord om måneden, så det kommer til at tage tid. Forhåbentligt er det så også arbejdet værd. I det mindste får jeg selv ordet ind på rygraden.
Da jeg skriver på mange ord samtidigt, kan det godt virke tilfældigt, hvilken rækkefølge ordene kommer i. Men jeg vil forsøge, at prioritere de vigtigste Go ord først, men der vil dukke mindre relevante ord op for især nybegyndere.
Min egen læring
Her er lidt info om, hvordan det står til med min egen læring:
- Jeg er stadig ved, at arbejde mig igennem det gratis Go begynder kursus på hjemmesiden 321go.org. Jeg er stadig 2/3 igennem og kan konstatere, at opgaverne nu bliver markant sværere, men det er helt fint.
- Jeg træner primært på 9×9 brættet i øjeblikket. Grunden er, at flere erfarne Go spillere skriver, at de overordnede strategier faktisk er markant anderledes end på 19×19 brættet. Når der er tale om mere lokale strategier, så gælder disse også for 19×19.
Jeg har også fundet en stor mængede information om 9×9 brættet og strategier, som jeg prøve at studere i forbindelse med min praktiske erfaring, hvilket dog mest sker på computer i øjeblikket.
Min vigtigste erfaring er, at jeg har læst på mange Go klub hjemmesider, at 9×9 brættet egner sig til begyndere. Men, jeg har også læst, at mange professionelle Go spillere foretrækker 9×9 brættet, så jeg tænker, at det ikke ”bare” er for begyndere. Måske fordi de store strategier er anderledes, og det er et hurtigere spil.
Måske kan det endda tænkes, at 9×9 brættet kan være en hæmsko for at lære Go, hvis nye spillere ikke får lært forskellen? Og hvad er forskellene? Det har jeg måske tænkt mig, at skrive et indlæg om, når jeg ved mere konkret.
– Siden er sidst opdateret 26. august 2020 Kl. 21:47