Min Go Status nr. 6

Status Go Sten

 587 har set denne side ialt,  1 har set denne side i dag

Den store Go ordbog

I den kommende periode indtil næste status, vil jeg ikke fokusere så meget på ordbogen, men på mere bløde indlæg. Jeg skriver på nogle artikler og et par anmeldelser.

Hjemmesiden

Jeg har:

  • SEO optimeret alle billeder
  • Rettet en stavefejl, som har været i flere indlæg
  • Rettet nogle oversættelser i indlægget ”De japanske Go regler”

Min egen læring

Her er lidt info om, hvordan det står til med min egen læring:

  • Jeg er nu færdig med Go kurset på 321go. Jeg har fået løst alle 3804 opgaver og opnået 12. kyu ifølge kurset. Denne erfaringsgrad tænker jeg mest handler om Go teori og ikke praksis i spil. For at verificere min teoretiske erfaring er jeg begyndt, at løse Go problemer på hjemmesiden ”Goproblems.com”.
  • Jeg er begyndt, at træne 19×19 Go ved hjælp af Leela AI i et forsøg på, at finde min praktiske erfaringsgrad, når det handler om Go AI. Jeg gemmer alle spil, så jeg kan evaluere mit fremskridt. Disse resultater vil jeg dele, når jeg har nok materiale.
  • I midten af august begynder sæsonen igen i Ringsted Go Klub. Her vil jeg forsøge, at få træning i 19×19 Go med ”rigtige” modstandere.
  • I øjeblikket overvejer jeg, om jeg skal stille op til Danmarksmesterskaberne i Go, som afholdes 16-18. oktober i Ringsted. Årsagen er, at jeg gerne vil have erfaring med, hvordan en Go turnering foregår. Da jeg endnu ikke har en officielt erfaringsgrad, så skal jeg tilmelde mig med den grad, jeg mener, jeg har, eller som andre erfarne anbefaler mig, at stille op med. Så snart, jeg har nok erfaring med Leela Ai vil jeg lægge en træningsplan. Hvis jeg er tilfreds med fremgangen, så vil jeg tilmelde mig lige før tilmeldingsfristen.

– Siden er sidst opdateret 26. august 2020 Kl. 21:45

Henrik Falk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *