Min Go Status nr. 7

Status Go Sten

 643 har set denne side ialt,  1 har set denne side i dag

Hjemmesiden

  • Jeg har ryddet op i vittighederne, som vises, når man forlader hjemmesiden. Jeg er ved at undersøge, hvordan de hos mig i hvert fald, ikke er så tilfældigt valg, som de burde være
  • Jeg har tilføjet en menu med artikler. Det er indlæg, som jeg fremhæver
  • Jeg vil tilføje en kinesisk og koreansk ordliste til den store Go ordbog. Oprindelig tænkte jeg, at holde mig til japansk, da vi spiller med japanske regler i vesten, men det er ikke til at komme udenom kinesisk og koreansk, når vi snakker om Go generelt
  • Jeg fortsætter med ”bløde” indlæg i den kommende periode. Jeg skriver på forskellige indlæg om Go gennem tiden. De kommer stille og roligt, da de kræver gennemgang af pænt meget kildemateriale.

Min egen læring

Her er lidt info om, hvordan det står til med min egen læring:

  • Jeg har spillet mit første 19×19 online korrespondance Go spil med en rigtig modstander. Jeg tabte ved resignation, hvilket var helt fint. Jeg lærte meget af spillet. Den vigtigste læring for mig er, at jeg kun har hjernecelle energi nok til at klare omkring 30 træk om dagen. Mere kan jeg ikke klare på nuværende tidspunkt. Men der er også andre iagttagelser og tanker omkring den form for spil, som jeg er mere bekymret, undrende og reflekterende over. Når jeg har spillet nogle flere spil vil jeg nok skrive et indlæg om mine erfaringer med, at spille online korrespondance Go.
  • Efter flere tests har jeg droppet Leela til fordel for et andet Go program, som virker langt bedre for mig. Jeg vil ikke afsløre mere indtil jeg har testet det grundigt
  • Jeg overvejer stadig, om jeg skal stille op til Danmarksmesterskaberne i Go, som afholdes 16-18. oktober i Ringsted. Ikke for at konkurrere, men for at få noget erfaring. Men efter min oplevelse med korrespondance Go, så tror jeg ikke, at jeg vil være i stand til at spille et helt spil Go, med mindre udfaldet kan afgøre på under 30 træk. Men det kan det helt sikkert, da jeg stort set igen praktisk erfaring har

– Siden er sidst opdateret 30. august 2020 Kl. 15:45

Henrik Falk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *